Hvidvask
PROAD | M&A er omfattet af hvidvaskloven
Hvidvask og kundekendskab
Som rådgiver ved køb og salg af virksomheder er PROAD | M&A omfattet af hvidvasklovens regler om kundekendskab, identifikation og dokumentation.
Det betyder blandt andet, at vi som en fast del af vores processer er forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger om vores kunder og de involverede parter, herunder legitimation, selskabsoplysninger, ejerforhold og øvrig relevant dokumentation.
Vi er opmærksomme på, at disse procedurer kan opleves som administrative, men de er en naturlig og vigtig del af at sikre professionelle, ordentlige og transparente transaktioner.
Hos PROAD prioriterer vi høj troværdighed, diskretion og ansvarlighed i vores rådgivning, og vi lægger stor vægt på at overholde de forpligtelser og krav, som gælder for vores virksomhed og de processer, vi deltager i.
Alle oplysninger behandles naturligvis fortroligt og i overensstemmelse med gældende regler om fortrolighed, databeskyttelse og behandling af personoplysninger.
Har du spørgsmål til processen eller den dokumentation, vi anmoder om, er du altid velkommen til at kontakte os.